I denne uge har Rockwool Fonden offentliggjort en meget interessant undersøgelse om skat, arbejde og lighed
Deri stilles spørgsmålet: Kan skatterne stige og stige og stadig give flere penge i statskassen?
Nej! lyder svaret. Stiger skatterne over et vist punkt, vil yderligere stigninger betyder færre skatteindtægter til det offentlige og ikke flere.
Forklaringen er, at høje marginalskatter har omkostninger, der gør at gevinsten ved at arbejde er så beskeden, at det afholder nogen fra at gøre det.
Derved bliver det samlede skatteprovenuue negativt ved at hæve skatterne fremfor at sænke det.
Forklaringen på, at ekstra skat fører til færre indtægter er, at skat påvirker vores adfærd. Hver gang man rokker ved skatten, betyder der noget for, hvad vi som borger gør. En tak opad i skat får nogle til at undlade at tage overarbejde, men søge afspadsering da fritiden er skattefri. Det kan ikke udelukkes, at endnu andre vælger at udføre arbejde, der udmærker sig ved, at netop skatten ikke er et element i arbejdsaftalen. Med andre ord. Arbejder sort!
Alt i alt betyder det, at den samlede samfundskage bliver mindre og ikke større. Derved mister det offentlige indtægter.
Det interessante er, at undersøgelsen synes at konkludere, at vi allerede har nået det puntk i Danmark, hvor det offentliges provenue af beskatning af borgernes sidst tjente penge er negativt.
Da en af fremtidens allerstørste udfordringer er, hvordan vi finansierer det velfærdssamfund vi alle gerne vil have, med god og stabil infrastruktur, gratis og fri undervisning og uddannelse til alle, gratis og fri adgang til sundhedsvæsenet til alle selvom der bliver færre i den erhvervsaktive alder, så bør vi diskutere, hvordan der skabes en større samfundskage af dem, der går på arbejde og ikke hvordan den bliver mindre.
I et samfund hvor mere end hver 3 fuldtidsbeskæftiget betaler topskat mener jeg, det er værd at tage en fordomsfri diskussion af, om det er hensigtsmæssigt at have det politiske synspunkt, at der skal ske så meget omfordeling, at den samlede samfundskage bliver mindre.
Bør vi ikke netop for vores alles skyld være lidt ligeglade med, at Per får mere end Poul, hvis blot ikke Poul får mindre end han havde før?
Jeg har også en blog her hos urban som hedder sundhed. Jeg skriver på den i forbindelse med min praktik hos prescriba som ejer hjemmesiden sundhedsborsen.dk. I samarbejde med urban som har fokus på sundhed i denne måned har vi startet denne blog.
Jeg betaler min skat med glæde og har ikke den samme overbevisning som dig når det gælder sænkning af skatten, men hvad mener du om en regulering af momsen? Jeg har på min blog skrevet et indlæg om en todelt moms, hvor jeg beskriver hvilke sundhedsmæssige fordele der kan være ved at dele momsen op i to. Det jeg beskriver er at ”sunde” fødevarer som fx frugt og grønt kunne tildeles en moms på fx 10% og så kunne ”usunde” fødevarer som slik og kager tildeles en højere moms. På denne måde vil danskere med en lavere indkomst få lettere ved at spise sundt. Dette vil være en fordel for os alle, da det oftere er lavindkomstgrupperne som lider af folkesygdommene (og de er jo dyre at behandle).