Overskriften er for de fleste en selvfølgelighed, men efter min mening rummer overskriften en meget stor del af forklaringen på, at vi i Danmark ikke kan skaffe 40 postbude, selvom der er 113.000 ledige!
Hvorfor nu det? Jo forklaring følger, men først lidt fakta.
I Danmark har vi - sammenlignet med tilsvarende lande - et meget lukrativt økonomiske fundament under ledige. Dagpenge for forsikrede ledige, det vil sige dem der er medlem af en A-kasse og kontanthjælp for de ikke forsikrede ledige.
Systemet har som sin altafgørende forudsætning, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. På den måde udgør de ledige - i alt fald teoretisk - en fri arbejdskraftressource, som kan udnyttes ved at de kommer i job.
Hvordan kan det så være, at 110 kandidater, som AF har sendt ud til ledige jobs som postbude ikke ender med at komme i job - bare for en enkelt af dem?
Før jeg kommer med mit bud er det vigtigt at have endnu et faktum i baghovedet.
De fleste A-kasser er tæt knyttet op af LO fagforeningerne. LO fagforeningerne har i en årrække mistet medlemmer - op mod 50.000 årligt. Det truer deres legitimitet som forhandlingspartner overfor stat og arbejdsgivere i det der så smukt kaldes “Den danske model”
A-kasserne er udstyret med den myndighedsopgave ( i sig selv en besynderlig konstruktion, at private foreninger har en myndighedsopgave!) at vurdere, om en ledig, som sendes ud i job har en gyldig grund til at takke nej til jobbet. Den såkaldte rådighedsbedømmelse.
Og nu til svaret. Hvem tror på, at en privat forening, der i den faglige del er sat til at være advokat for sit medlem, og som befinder sig i en tid, hvor medlemantallet rasler ned er i stand til objektivt at træffe afgørelse om, at den ledige, der just har takket nej til et job kan leve op til denne objektivitet og meddele, at der ikke var en gyldig grund til at takke nej til jobbet med den konsekvens, at den ledige mister sin ret til dagpenge?
Jeg tror det er naivt at tro, at A- kassen helt kan se bort fra ikke at være advokat for sit medlem i den situation, hvor der ret beset skal træffes en “dom”. En “dom” der afgør om medlemmet kan få dagpenge eller ej.
Efter min opfattelse betyder det, at der fra AF`s side er nogle ledige, som vurderes at have en arbejdsevne, som sættes i kontakt med de ledige jobs, og som af A-kassen skubbes ind i dagpengesystemet igen.
Derfor har vi i arbejdsløshedskøen ledige, som jeg minder om principielt består af menensker, der forpligtet til at tage anvist arbejde som enten ikke kan arbejde ( dem skal vi hjælpe på anden vis) og nogle, som ikke gider/er motiveret til at tage arbejde.
At fortsætte med at give den sidste gruppe dagpenge er en hån mod alle de danskere, som pligtopfyldende hver dag går på arbejde og betaler skat til at bl.a de ledige, der uberettiget hæver dagpenge kan få dagpenge!
Den sidste gruppe burde vi sætte hårdere ind overfor i visitationsprocessen så de synliggøres, så vores gode system for ledige kan administreres i henhold til de forudsætninger de er skabt i, og så vi kan opretholde folkelig forståelse og accept af systemet.