Af Jakob Axel Nielsen
Skatte ordfører for Det Konservative Folkeparti
De færreste af os er i tvivl om, at sort arbejde er ulovligt, men alligevel er det lidt af en nationalsport for os danskere at snige os udenom skattesystemet. For vi snyder jo bare skattefar, og han er alligevel en tilpas udefinerbar størrelse, som vi kun hører fra via rudekuverter. Men tænk nu, hvis vi alle sammen opgav det, vi skulle, til skattevæsenet. Tænk hvis folk løftede øjenbrynene, når de blev spurgt, om de ville have arbejdet gjort med eller uden regning. Det ville være et stort fremskridt for solidariteten og for det personlige ansvar, som vi alle sammen har for, at samfundet hænger sammen.
Det er svært at estimere beløbet, men undersøgelser tyder på, at der hvert år arbejdes sort for et tocifret milliardbeløb. Det er penge, vi fx kunne bruge på de svageste grupper i samfundet eller på de tiltag, der skal fremtidssikre vores velfærdssamfund, så vi også fremover har noget at leve af. Det er sådanne ting, vi forventer vores skattemidler bliver brugt til. Men ligesom med licensen forventer vi solidaritet, og det kan være vanskeligt, hvis det er tydeligt, at naboen har sorte håndværkere, eller at kiosken sælger ulovligt importerede sodavand.
Jeg har i denne uge slået til lyd for, at der er forskel på systematisk snyd med sort arbejdskraft og vennetjenester. Det er noget ganske andet, at en café udelukkende hyrer sort serveringspersonale – som i øvrigt hverken får feriepenge, pension eller er forsikret, mens de er på arbejde – end at jeg inviterer et par venner over for at male køkkenet en lørdag eftermiddag. De fleste ved sandsynligvis godt, når de foretager sig noget, der er ulovligt, men ofte bliver skylden skubbet over på det høje danske skattetryk. På denne måde sluttes den onde cirkel, for jo mere folk snyder i skat, jo mere må skatten stige for at dække de tabte indtægter.
Et oplagt middel mod sort arbejde er skattelettelser på arbejde. Skattelettelser kan både få os til at yde den ekstra indsats, vi har brug for, og de kan få os til at opgive den ekstra indsats til skattemyndighederne. Men love og regler er ikke nok. Uden en holdningsændring og en stor portion solidaritet kommer vi kun et lille stykke af vejen. Venstrefløjen har længe lagt beslag på solidaritetsbegrebet men det hører mindst ligeså meget hjemme i den borgerlige retorik.
Det er vel under alle omstændigheder ikke sort arbejde, at inviterer vennerne over for at male køkkenet?